Sjovt hun vandt sejr nummer 100 på min hest!
De fleste trænere på Fyn professionelle eller amatører holder på med at forberede hestene til Fynsløbsdagen i næste måned, som samtidig sætter punktummet for fuldblodssæsonen i landets tredjestørste by.
”Det er klart vi gerne vil vise os frem på navnlig den dag i Odense, fortæller fynboen Sarah Langholm Hornstrup.
”Jeg har dog en starter i Klampenborg forinden. På Damernes Dag i Klampenborg på søndag otte dage.
Sarah Langholm Hornstrup skinnede om kap med solen i Klampenborg forleden, hvor hendes trænede Custommade vandt til stor overraskelse for spillerne.
”Men jeg savnede en information, som jeg først har fået nogle dage efter, beretter fynboen.
”Det var min rytters sejr nummer 100. Det ville jeg da gerne have vidst, så jeg kunne hylde hende i vindercirklen, men hun sagde ingenting om det, forklarer Sarah Langholm Hornstrup.

Rytteren Annie-Nilsson Lindahl nævnte heller ingenting bagefter om sit flotte jubilæum.
”Det gik først op for mig, da jeg så det på hendes Facebook, siger Sarah Langholm Hornstrup.
Den fynske amatørtræner er ved at forberede generationsskiftet i stalden.
”Der er nye på vej, fortæller Sarah Langholm Hornstrup.
Trænerens klassiske vinder Intensity har i år født sit første afkom.
”En lækker hingst med Baltic Rock som far, beretter Sarah Langholm Hornstrup.
”Jeg har ingen undskyldning for hvis mine heste ikke leverer. Jeg har trænet i dag på Jørn Borchs træningscenter, og det er simpelthen super forhold. Det fås ikke meget bedre i Danmark, tror Sarah Langholm Hornstrup.