Skandinavisk Mesterskab før Dansk Derby
Niels Petersens klassiske vinder Hear The Drums benytter Skandinavisk Mesterskab for Treåringer torsdag aften på Øvrevoll som sidste start inden Dansk Derby.

Den nybagte klassiske vinder på Bro Park bliver storfavorit i græsløbet over 1800 meter, med dens tal 84.
Ingen er talmæssigt nærheden af Appel au Maitre-sønnen, som er opdrættet af Stutteri Hjortebo.
Fire af konkurrenterne galoperer til start med tal under 70.
Skandinavisk Mesterskab var i løbet storhedstid placeret om efteråret – efter de tre skandinaviske derbies.
Pengemæssigt er løbet på niveau med først i 80’erne, og der er da heller ingen dansk trænet hest i feltet, som der var gang på gang i løbets storhedstid.
Blandt de tidligere dansktrænede vindere af løbet er Bent Olsen-trænede Falconet for ni år siden, hvor der var 115.000 NOK i førstepræmie.
Nu er førstepræmien 100.000 NOK:
Hear The Drums får en international jockey på ryggen i Skandinavisk Mesterskab.
Italienske Antonio Fresu rider for første gang på Øvrevoll.
Han blev nummer to i vinterens meeting på Meydan med 22 vindere.