Snyder Garcon favoritterne?
I H C Andersenløbet på Fyens Væddeløbsbane er der lagt op til revanche for Aristoteles overfor Cornelia, men måske kan Garcon snyde dem begge.

For en måned siden mødtes Aristoteles og Cornelia hinanden på Jydsk Væddeløbsbane.
Her sejrede Cornelia med kort hoved foran Aristoteles, der ved den lejlighed skulle give hende fem kilo.
Siden er Cornelia blevet hævet tre kilo i handicap til 75, men også Aristoteles er hævet – endda fire kilo, og står nu efter 79.
Så på papiret skulle Aristoteles kunne få revanche overfor Cornelia i eftermiddag.
Men måske bliver de begge snydt af Garcon, hvis jockey, Liam Doran tager tre kilo af!
Garcon har startet en enkelt gang i år, hvor han ikke viste noget, men han vil givet være bedre i eftermiddag og distancen 2300 meter ynder han.
Fyens Væddeløbsbane har seks løb på programmet.
1. løb rides klokken 17.00.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her