Spændende tilgang til Sandie Kjær
Klampenborg træneren Sandie Kjær har udvidet staden med Hongkong Yob.

Hongkong Yob kommer fra Bolette Rosenlund, som afleverer den seksårige hest med et handicap på 78, dens hidtidige højeste.
”Hongkong Yob træner i Aqua og er i gode hænder. Vi håber den bliver klar til Hertz den 19. august, oplyser ejeren Claus Gregersen.
Hongkong Yob har været startmeldt til Jydsk Champions Stakes den 3. juli, men udgik på grund af halthed ifølge dommerrapporten.
”Den havde en overbelastningsskade, oplyser Claus Gregersen.
Sandie Kjær er hestens femte træner.
Den startede karrieren under Marc Stott, gik herefter i træning hos ejerens sambo Marianne Laurenborg, fortsatte hos Ian Archer inden Bolette Rosenlund overtog.
Hongkong Yob er indtrådt som den klart højst handicappede hest i Sandie Kjærs træning.