04 jun2020
Suveræn 2 års-vinder
Årets første skandinaviske 2-års vinder blev Who’s the Boss, der var totalt overlegen.
Who’s the Boss (Hallucinate) med Shane Karlsson og trænet af Kahil de Burca blev en suveræn vinder af årets første løb for 2-åringer i Skandinavien, der onsdag eftermiddag blev redet på Bro Park.
Who’s the Boss var i en liga for sig og vandt overlegent med ni længder foran Patrick Wahls to heste, Rubinstein (Eishin Dunkirk) med Fredrik Janetzky og Helmut (Helmet) med Martin Rodriguez.
Who’s the Boss er første afkom efter Who’s That Girl (Naaqoos).
De to afdelinger i Ole Larsen Young Riders Cup blev begge vundet af Fredrik Janetzky.