Svenskt Oaks vinder trænerskiftet til Niels Petersen
Niels Petersen fik ikke ”bare” syv sejre af syv mulige på Klampenborgs derbydag i går. Der kom også en spændende tillægsgevinst.

Den svenske Oaksvinder Alwaysonmymind er fra i dag ny i Niels Petersens stjernespækkede stald, fortæller hestens nye træner i telefonen fra Oslo.
Alwaysonmymind vandt i fjor det svenske Oaks i Marc Stotts træning.
Den gik i år i træning hos Jessica Long, men har ikke været i Top3 i fem starter for den svenske træner.
Den klassiske vinder ejes af fynboen Michael Garbers, som i går kunne glæde sig over sejren med Masseto i Niels Petersens træning i Larch Ærespræmie.
Jessica Longs stald har været hårdt plaget af sygdom i denne sæson, hvor resultaterne er langt fra hendes niveau.
”Mine heste hos hende har heller ikke gået som forventet, men jeg flytter dem ikke fra hende, siger Bernt Dahl.
”Jeg har sagt til hende, slå koldt vand i blodet og så kommer du igen til næste år. Jeg tvivler på hun får det til at vende i år. ”Jessica er selvfølgelig ikke blevet en dårligere træner i forhold til tidligere, synes Bernt Dahl