Støjberg – en vinder på galopbanen!
Den markante folketingspolitiker, Inger Støjberg har fået en 2-årige galophoppe opkaldt efter sig, og Støjberg – altså hesten – debuterede tirsdag eftermiddag med en sikker sejr på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.
2-årige Støjberg er efter Appel au Maitre – Stolgas Daughter og opdrættet af Stutteri Outback.
Den ejes af Mme Fernande – aka Karin Salling _ og trænes af Lea Olsen.
Efter gode træningsarbejder var Støjberg spillet som favorit, og hun indfriede da også let forventningerne ved at vinde en sikker sejr – redet af Oliver Wilson.
Der var 19.000 kroner i førstepræmie.