Talentfuld unghest aflivet
Den talentfulde franskfødte unghest Granello er blevet aflivet fire år gammel.
”Den havde problemer med ryggen, fortæller hestens træner Niels Petersen.
Granello vandt et løb i seks starter, tjente 42.058 kroner og fik 76 i Formtal, efter den en overgang løb til 77.
Det er den fjerde hest ejeren Michael Garbers på Fyn har mistet i utide på få år.
Bedst i kvartetten er så klart storløbsvinderen Nippozano, som blev aflivet i fjor, fire år gammel.
Den vandt bl.a. Voterlöpning året forinden, og nåede totalt at tjene 728.533 kroner.
Derudover har hårdt satsende Michael Garbers mistet Whistleblower der kun var to år, samt Stairwaytoheaven som kun nåede at blive tre år.
Michael Garbers har et derbyhåb i år i Brunello, som vandt Vinterfavoritternes Ærespræmie i fjor.
Hesten er netop slettet i Jyllandsløbet, siger træneren Niels Petersen.
”Vi har klassiske opgaver til den som gør, at vi ikke kan starte i Jyllandsløbet, oplyser Niels Petersen.