Talerstolen: Sydafrikas galopsport i dyb krise
Fra Morten Hald, der er ansat i handelsdelegationen ved den danske ambassade i Sydafrika,har vi modtaget følgende indlæg om den alvorlige situation som galopsporten er havnet i dernede.
Perspektiv kan være godt men også meget skræmmende…. hundredevis af galopheste risikerer at blive aflivet i Sydafrika
Selvom det godt nok er svært et bevare nogen form for overblik i disse vindskæve tider, er én måde at vurdere tingenes tilstand på, at “kloge lidt” i det samme erhverv på hver sin ende af jordkloden. Efter godt 10 år i Sydafrika har jeg derfor zoomet lidt ind på hestesporten “upstairs and downstairs”.
Der er knap 11000 kilometer mellem Danmark og Sydafrika, men inden for hestesporten har Corona-krisen haft mange af de samme dramatiske konsekvenser. Dog viser en sådan global kæberasler som COVID nu engang er, hvor “tyk kanvassen er” i to så forskellige lande som Danmark og Sydafrika, som målt på velstand per indbygger, er Verdens mest lige (DK) og ulige (SA). Så lad mig starte med at sige, at Danske trav og galopfolk skal prise sig lykkelige for, at de ikke arbejder med væddeløbsheste hernede “Down South”.
Mike de Kock er en af verdens førende galoptrænere, hjemmehørende i Sydafrika, men med et globalt generalieblad til 5 stjerner. Han beretter i nedenstående artikel om selv meget velhavende hesteejere, der ringer til ham nat og dag og siger: “Mike, hvis ikke de kan starte snart, må du overtage dem, jeg kan ikke betale sidst på måneden”. Det er så klart ejere, hvis eget levebrød er slået til smadder eller er godt på vej mod afgrunden pga. krisen. Når du ikke kan betale løn til dine ansatte og/eller din omsætning pludselig er 0, er betaling til galophesten ikke ligefrem første prioritet.
Reaktionen og responsen fra de Sydafrikanske myndigheder på ønsket om at ride løb uden publikum, har været en kombination af inkompetence, arrogance og ligegyldighed – og langt værre end den trods alt delvis “sympatiske forvirring”, vi har set hos Myndighederne i Danmark. Oppe hos jer i Dannevang, har vi trods alt en fornuftig mavefornemmelse med begrundet håb om at det “lysner for enden af staldgangen”. Men ser man på Sydafrika’s krisehåndtering – som er gået i totalkoks efter en lovende start – er der al mulig grund til at frygte det værste – og det er ifølge Mike de Kock masseaflivning af sunde og raske galopheste.
Fra mit eget hjemmekontor i Pretoria og første parket til den katapultagtige økonomiske kollaps i Sydafrika – bedst illustreret ved de kilometerlange køer til madudlevering i de nærliggende townships – har jeg ingen grund til at betvivle substansen i Mike de Kock’s mareridtscenarie.
Så kære trav- og galopvenner, hvor Sverige er hestesportens Nirvana p.t., så er Danmark trods alt stadig et smørhul, ihvertfald sammenlignet med Sydafrika. Og i den kontekst må man ikke glemme at hestesporten og spillet hernede er på et meget højt og veludviklet niveau. Det her er således ikke en “Afrika-historie”, men et scenarie vi sagtens kan og bør forholde os til i Europa.
Er der noget vi kan gøre for at hjælpe Sydafrika? Vi kan starte med at slå alarm i de internationale hestesportsorganisationer, selvom jeg håber alarmklokkerne allerede bimler og bamler.
