Tester formen mod Norsk Oaks
Lørdag starter Aalborg-træneren Tina Mortensen to heste i Klampenborg bl.a. Flambeau Rouge, der måske skal starte i Norsk Oaks.
Aalborg-træneren Tina Mortensen er lørdag på et af sine sjældne besøg i Klampenborg og medbringer treåringerne Across The Road og Flambeau Rouge, som er med i samme løb over 2200 meter er sidste løb på programmet.
”Det er jo et ekstra løb som er udskrevet i forhold til de oprindelige propositioner, fortæller Tina Mortensen.
”Det er det første 3-årsløb på distancen siden Dansk Derby og Dansk Oaks, og der skal selvfølgelig være den slags løb, så treåringerne på distancen ikke skal løbe mod ældre heste, synes Tina Mortensen.
”Flambeau Rouge skal primært bruge løbet til at overbevise mig om, at jeg på mandag skal starterklære hende til Norsk Oaks, afslører træneren.
”Hun bliver bedre og bedre. Hun har tidligere haft temperamentet mod sig, men også på det område, er det gået fremad, siger nordjyden om staldens fløjhest.
”Hun er min klart bedste chance i løbet, beretter Tina Mortensen.
”Jeg matcher mine heste efter de bedste opgaver, og dem er der mange af i provinsgaloppen, fortæller Tina Mortensen.
”Jeg er meget tilfreds med sæsonen så langt. Vi har startet i 37 løb, og i 18 af dem har vi været i Top2, med syv sejre og 11 andenpladser, fortsætter Tina Mortensen.
”Jeg havde gerne set det havde været 11 sejre og syv andenpladser, men med en sejrsprocent på næsten 20 må man være tilfreds, og det er jeg afgjort også.
”Jeg er på vej til auktionen nu, og håber på at få noget med hjem til stalden, forklarer Tina Mortensen.
Det er længe siden Aalborg-galoppen stoppede med løbene i år – det skete på grund af omlægning af banen, men det forhindrer ikke trænerne i at kunne gå græsgalopper med hestene.
”De udvendige spor kan benyttes, og det er samtidig de bedste, for der løber hestene som regel ikke i løbene, påpeger Tina Mortensen.