Tilfreds fynsk amatørtræner
Den fynske amatørtræner Heidi Schmidt kom flot ud af 2019. Begge hendes trænede heste passerede 50.000 kroner i præmier i 2019.
-Det kan man ikke klage over, fortæller den forhenværende travsportspige Heidi Schmidt.
– De holder ikke fri nogen af dem, Lima og Sunday Pearl. De bliver redet konstant, og skal nok levere en ny god sæson.
Lima kom til Heidi Schmidt inden 2019 sæsonen blev skudt i gang. Den havde et sort 2018 uden en eneste præmie.
Alligevel vandt den to løb og 61.750 koner i fjor.
-Lima fandt sig tidligt til rette i mit koncept, siger en glad Heidi Schmidt, som også træner andelshesten Sunday Pearl.
-Den var også godkendt sidste år med en sejr og lige over 50.000 kroner i præmier, beretter Heidi Schmidt.
-Vi har lejet Sunday Pearl af hendes ejere. Det koster intet indskud for at være med hos os. Man giver fast 500 kroner hver måned for en 1/10 part, og når året så er omme, kommer der udbetaling, hvis der er præmier, for jeg træner hende gratis.
-Jeg brænder for det her, det er derfor jeg gør det. De der var med i hende sidste år, skal nu hver have lidt over 2.000 kroner tilbage. Nogle af dem har trukket sig til i år, men så er andre kommet til. Otte af de 10 anparter er nu på plads, afslutter fynboen.