Topgalop i dag i Danmark og England
I dag er der ikke blot storløb på Klampenborg, men også på Ascot, så er der virkelig kræs for elskere af galopsporten at se frem til.
På Klampenborg Galopbane afvikles bl.a. det store 2-årsløb, Vinterfavoritternes Ærespræmie samt Skandinavisk Grand Prix for ældre heste.
I Vinterfavoritternes Ærespræmie, hvor distancen er 1600 meter, kommer 12 2-åringer til start.
Det højeste Formtal har 3 Palm Springs med Jacob Johansen med 78 efter to sejre og en andenplads i karrieren.
I Skandinavisk Grand Prix sidder Jacob Johansen også på favoritten, idet han rider Gold Tyranny, der med et Formtal på 94 står 11 over Nokengang med Marcos Robaldo, der har 83 i Formtal.
Og Gold Tyranny skal blot give konkurrenten 1 kilo!
På Ascot er det Champions Day med flere højtdoterede løb og nogle af Europas bedste heste til start.
I Champion Stakes med en førstepræmie på 425.325 Pund over 2000 meter er 5-årige Magical med Ryan Moore favorit, men udfordres af 2000 Guineas-vinderen Mishriff med Frankie Dettori.
Dettori har også topchance med en anden 3-åring, den ubesejrede Palace Pier i Queen Elisabeth II Stakes, der er doteret med 368.615 Pund til vinderen – her er distancen 1600 meter.
Dobbelt så langt skal stayerspecialisten, Stradivarius med Frankie Dettori ud på i 1. løb.
Såvel løbene på Klampenborg som på Ascot kan følges på Sport Live/DanToto.
Baneprogrammet til Klampenborg kan downloades på dette link – klik her
Trænerkommentarer – klik her