Travlt år for Evasive i Norge
Noget overraskende er Evasive, der er opstaldet i Norge, hingsten med flest bedækninger i Skandinavien i den forgangne sæson. Er det overhovedet forekommet før at en norsk topper med antallet af bedækninger?

Træner og hingsteholder Knut O. Arnesen lød ikke som en nedtryk mand, da Galopservice talte med ham i telefonen torsdag morgen.
”Evasive bedækkede 42 hopper i fjor. Der kom hopper hertil fra alle skandinaviske lande, og der havde været flere fra Sverige hvis Coronaen ikke var brudt ud, fortæller Knut O. Arnesen.
På det danske hold til hingsten indgår millionøsen Madame Esprit, som opnåede præmier for 1.107.768 kroner.
Dansk Oaks-vinderen Madame Esprit ejes af det nordjyske brødrepar Morten og Villy Nielsen.
Madame Esprit toppede efter 86, og sluttede sin flotte karriere på turfen med 76 i handicaptal
”Hun er drægtig, oplyser Knut O. Arnesen.
”Til gengæld kastede Villy Nielsens sejrshoppe Show Of Faith desværre sit føl efter Evasive i sidste måned, oplyser Knut O. Arnesen.
”Evasive bedækker i år til 5.000 + 15.000 norske kroner, siger Knut O. Arnesen.
Han er jo meget billig for en dansk opdrætter med vores lave kronekurs i Norge, forklarer Knut O Arnesen.