Tre trænere allerede over 100.000 SEK
Præmieniveauet fejler intet i vintergaloppens løb på Bro Park. Efter to løbsdage i år har tre træningsstalde allerede passeret de første 100.000 SEK i indvundne præmier.
Sandra Broline har i flere år i træk satset stenhårdt på vintergaloppen, og hun fronter trænerligaen i Sverige med 161.852 SEK. foran sin bedre halvdel Roy Arne Kvisla med 120.184 SEK., og med Annika Sjökvist på tredjepladsen noteret for 110.392 SEK.
På sigt i år når nordmanden Roy Arne Kvisla givetvis højst.
Han har den klart bedste stald i trioen.
Nordmanden har nemlig tre heste i stalden med 90 eller bedre, noget Brolin og Sjökvist ikke er i nærheden af.
Det er Victor Kalejs og Ambiance med begge 91 og Kashgar med 90.
Den forhenværende træner i England havde sit bedste år i fjor, hvor hans stald indløb 4.564.332 SEK