Udsolgt til Hestesportens Galla
I dag blev den røde lygte tændt for Hestesportens Galla, der afholdes på lørdag i Aarhus.
Lidt senere end normalt kunne primus motor i Hestesportens Galla, Lone Kristensen mandag formiddag melde Alt Udsolgt til trav-. Og galopsportens festlige arrangement på lørdag i Tivoli Friheden i Aarhus.
-Vi har nu solgt de 420 billetter, der er. Vi kunne sagtens have solgt flere, men der må ikke være flere i salen på Hermanns, fortæller Lone Kristensen.
-Når det først er nu der meldes udsolgt er det forbi offentliggørelsen af de nominerede først skete lige før Jul. Tidligere år har vi fået de nominerede offentliggjort noget tidligere, og så har folk haft bedre tid til at beslutte sig, siger Lone Kristensen.
Programmet for Hestesportens Galla er stort set det samme fra år til år – blot er gallaens underholdning anderledes, og i år vil det være hele Danmarks Rockmama, Sanne Salomonsen, der optræder.
Inden den officielle gallaåbning er der allerede kl. 11.00 et arrangement, som Dansk Hestevæddeløbs nye direktør, Morten Arnesen vil stå for.
Den officielle galla-velkomst sker klokken 13.00, og frem til klokken 15.00 vil de første priser uddeles.
Aftenens program indledes klokken 17.30.