Var tæt på døden men vandt alligevel tre løb i fjor
De tre sidste sæsoner har Aalborg-træner Tina Mortensens stald passeret 400.000 kroner i præmier. Med på holdet har været Targaryen.
– Hun vandt tre løb sidste år selvom hun faktisk var tæt på at dø forinden på grund af en forstoppelse, fortæller hendes træner.
Targaryen kom til Tina Mortensens stald i 2020. Handlet i Bent Olsens butik.
Hun er blevet syv nu, og åbner sæsonen efter 69, to kilo under hendes hidtidige maksimum.
Det er blevet til i alt otte sejre og præmier for 215.211 kroner.
Targaryen er med hendes syv år nestoren i Tina Mortensens stald.
Næstældst er den klassiske vinder Brunello med hendes seks år.
– Brunello kom stærkt mod afslutningen på sidste sæson med et par sejre, siger Tina Mortensen.
– Hun får i hvert fald en sæson mere, beretter hendes træner.
Brunello åbner sæsonen i år efter 83, hvilket er hendes højeste tal.
Dansk Oaks-vinderen Brunello har totalt indtjent 462.827 kroner.
Oaks vandt også Flambeau Rouge. I Norge. Hun fortsætter nu karrieren i avlen, oplyser Tina Mortensen.
Det blev til fire sejre og 353.966 kroner. Flambeau Rouge løb til 86 som det højeste.
– I avlen skal også Ile De Circe, forklarer Tina Mortensen. Ile De Circe vandt seks løb og 231.360 kroner, og viste 85 som det bedste.
– Jeg har flere spændende emner blandt unghestene, både toåringer og treåringer, så vi går en interessant sæson i møde, oplyser Tina Mortensen.
I samlingen af ungheste hos Tina Mortensen er Saint Javelin, som er blevet tre i år. Hun er helsøster til Slava Ukraini. Saint Javelin løb to gange i 2022.
Bedst som tredje i Herman Sallings Mindeløb efter Lord Of Denmark og Soft Gallery.
Foto: Hesselborg Foto & Burt Seeger