Velin-hest kan skrive historie i Scandinavian Open
Flemming Velin-staldens treåring Unconquerable kan lørdag blive den første vinder af Scandinavian Open med tre kilos overvægt.
Det er meget specielt at starte en hest med overvægt i et løb som Scandinavian Open Championship, og så tilmed med ikke mindre end tre kilos overvægt.
”Men jeg føler ikke, jeg har noget andet valg, fortæller Flemming Velin om sin disposition.
” Jeg vil have en fysisk stærk jockey på hesten, og dem er der ikke så mange af som kan ride 51 kilo. Alternativt skulle jeg hente en jockey fra England, men det kan også give problem, hvis de ikke kender Klampenborg-banen, siger Flemming Velin.
”Nu rider Carlos Lopez, og det bliver så med tre kilos overvægt, fortsætter Flemming Velin.
”Unconquerable har været på græsset i Klampenborg en gang siden han vandt, hvor Kim Andersen var på ryggen, og både han og jeg var tilfreds med træningen. Jeg håber min hest kan være langt fremme, erklærer Flemming Velin.
For fem år siden vandt Flemming Velin-stalden Scandinavian Open.
”Med Giuseppe Piazzi, som desuden var toer i fjor, oplyser Flemming Velin.
Hverken Flemming Velins nye kanonhest eller Giuseppe Piazzi er bare i nærheden af den popularitet, som Flemming Velins Flying Drummer havde blandt publikummet i Klampenborg.
”Flying Drummer vandt blandt andet Dansk Eclipse Stakes tre gange. Det var det løb, som siden blev til Scandinavian Open, da Scandinavian Open kom tilbage, husker Flemming Velin.
Igen i år starter kun heste i skandinavisk træning i Scandinavian Open i modsætning til begyndelsen.
I debutåret 1977 vandt Terje Dahl-trænede Trainer’s Seat med Lester Piggott, der også vandt året efter med engelsktrænede Pollerton.
Et mageløst Scandinavian Open så man også i 1997, hvor tre heste i engelsk træning satte de øvrige af med sejr til Harbour Dues med Pat Eddery.