Vinder Frankie The Derby?
Frankie Dettori har i eftermiddag muligheden for at vinde sin tredje sejr i The Epsom Derby Stakes – det originale Derby – på Epsom Downs.
Populære Frankie Dettori, 49 år gammel er vor tids mest kendte aktive jockey, og i eftermiddag kan vi måske få lov til at se hans flyvende afsidning efter en vinder i The Derby på Epsom.
Dettori rider favoritten English King (Camelot), der trænes af Ed Walker og har samme ejer som tophesten Stradivarius i Björn E. Nielsen. Han stammer fra Sydafrika og har ikke umiddelbart nogen forbindelse til Danmark.
English King har blot startet tre gange.
Efter en syvendeplads i debuten som 2-åring vandt den over 2000 m på Newcastle all weather.
I år sæsondebuterede den med en sikker sejr i Lingfield Derby Trial, hvor den blev redet af Tom Marquand.
Den præstation har gjort English King til Derbyfavorit.
Men kan den vinde fra spor 1? – Det har ingen gjort i dette århundrede.
2000 Guineas-vinderen Kameko (Kitten’s Joy) med Oisin Murphy er næstfavorit.
Normalt afvikles The Derby den første onsdag i juni, men på grund af Corona-pandemien er såvel derby som Oaks skubbet en måned.
Oaks har normalt på en egen løbsdag, men i år rides de to klassikere på samme dag.
Der kommer blot 8 hopper til start i The Oaks med Love (Galileo) med Ryan Moore og trænet af Aidin O’Brien som favorit.
7 Queen Daenerys (Frankel) med William Buick er i øvrigt en trekvartsøster til avlshingsten Kahyl (Galileo), idet de har samme moder i Song to Remember,
Queen Daenerys kommer til Oaks efter en andenplads i årets enlige start. Som 2-åring vandt hun en enkelt sejr i tre starter.
DanToto har spil til løbsdagen på Epsom og løbene kan følges på Sport Live eller på DanTotos hjemmeside.