Voterlöpning til Danmark for andet år i træk
Søndag eftermiddag vandtes det traditionsrige svenske 3-årsløb, Voterlöpning for andet år i træk af en hest tilhørende danske The JC Organisation ApS.
I fjor kunne The JC Organisation ApS glæde sig over sejr til Bullof Wall Street i Voterlöpning, og den kunne fortsætte til Svenskt Derby, som den også vandt.
Nu er håbet, at Wolfof Vancouver kan gøre det samme i år.
Generalprøven i Voterlöpning var i hvert fald godkendt.
Efter føring kunne Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Wolfof Vancouver med Jacob Johansen holde hele vejen hjem til sikker sejr, 1.25 længde foran Pusjkin med Elione Chaves og endnu en danskejet hest, Palm Spring med Per-Anders Gråberg.
Der var 498.000 SEK i førstepræmie.
Wolfof Vancouver har nu startet 6 gange og har vundet 3 sejre og tjente 743.680 SEK.
Som føl blev den handlet i USA for ikke mindre end 160.000 dollars – eller en million kroner.
Fra dagens Voterløb skal det også med, at Rikke Rohbach Bonde-trænede Stroxx Carlras ikke ville i startboks og blev bortvist.
I Svenskt Derby Trial var den norsktrænede No Short Cuts med Andreas Tapia Dalbark suveræn.
Optakten var ellers ikke god, for hesten nægtede at gå i startboks, men til slut kom den ind og godt for det.
Wido Neuroth-trænede No Short Cuts var I en klasse for sig og vandt med mange længe foran danske Suspicious Boy med Per-Anders Gråberg.
Efter den præstation ligner den derbyfavoritten!