White Heart eneste dansktrænede hest i Gruppe III-løb
15 heste er med i søndagens Gruppe III-løb på Bro Park, Stockholm Cup, men kun en enkelt dansktrænet.

Mme Fernandes White Heart, der trænes i Klampenborg af Niels Petersen og skal rides af Oliver Wilson er det eneste dansk indslag i søndagens Stockholms Stora Pris (Gr III) på Bro Park.
15 heste kommer til start – distancen er 2400 meter på græsset og den samlede præmiesum er på 1.4 mio. SEK med 900.000 SEK til vinderen.
Den dobbelte Derbyvinder, Hard One to Please sender Annika Bye Hansen til start – denne gang med Pay Cosgrave i sadlen.
Oliver Wilson, der vandt Svenskt Derby på den, rider jo White Heart, mens Jacob Johansen, der bragte Hard One to Please til sejr i Norsk Derby, rider Lennart Reuterskiöld-trænede Auenfürst.
Fra England kommer Outbox, der trænes af Archie Watson og skal rides af populære Hollie Doyle og fra Tyskland kommer såvel Panjari fra Andreas Wøhler med Josef Bojko og Virginia Storm fra Henk Grewe med Per-Anders Gråberg.
Løbet er 6. løb med start klokken 16.20.
Se programsiden til løbet – klik her