03 feb2023
Ascot Brass kæmpede bravt inde ved rails
Niels Petersen-trænede Ascot Brass faldt bestemt ikke igennem på Meydan her til aften. Blev en nydelig nummer fire efter konstant løb, klistret til rails under Dane O’Neill.
Juniper Tree-datteren var spillet til 40 gange pengene i totoen i Gruppe 2-løbet, og klarede sig langt bedre end spillerne forudså.
Der var 6.000 dollars i præmie for fjerdepladsen.
Sejren gik til 16:10-favoritten With The Moonlight med William Buick.