To gange blev Jacob Johansen kastet ud af sadlen, da han torsdag eftermiddag var til start i Aarhus.
Det er et farligt job at være galopjockey, og det fik man nye beviser på denne tirsdag.
Mest dramatisk var det i 1.løb, hvor Stratego med Jacob Johansen sprang skævt ud af boksen, og det betød, at Jacob Johansen blev kastet til jorden.
Jacob Johansen kunne heldigvis selv rejse sig og slap med en skramme over næsen.
Også da Jacob Johansen skulle ride Go Goofy, gik det galt. Her trådte hesten forkert og Jacob Johansen røg af.
Bedre gik for Jacob Johansen i dagens hovedløb, Ritmester Frigaaards Mindeløb, hvor han besatte en andenplads med Keld Chr. Karlsens Araka Li, der ikke kunne fange frontrunneren Smooth N Royal med Mathilde Lund Johansen – træner af Rikke Rohbach Bonde.
Jydsk Væddeløbsbane har fem løb på programmet med start klokken 17.00
Selv om 3. løb har dagens mindste felt på blot fem heste, så tegner det til et spændende opgør, for ingen af deltagerne kan helt fraskrives en vinderchancer.
Sidste års vinder af Jyllandsløbet, Smooth N Royal, der trænes af Rikke Rohbach Bonde, har lærlingen Mathilde Lund Johansen i sadlen og tager dermed fire kilo af – og det kan måske være det, der bliver vendepunktet for den i år.
Hidtil har Smooth N Royal løbet uplaceret i to starter,
Favorit i løbet, der er Ritmester Frigaards Mindeløb, er Lea Olsens Sir Antonelli med Oliver Wilson.
Oliver Wilson var involveret i et styrt forleden på Bro Park, men torsdag morgen var der ingen jockeyændringer.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
Når der igen er løb på Racing Arena Aalborg vil det være firmaet, AJ Mad, der står for restaurationsdriften på løbsdage
Bag AJ Mad står Anders Johst, der tidligere har været køkkenchef på bl.a. Villa Vest.
Sammen med kokken Daniel Christensen, der også har en fortid på Villa Vest, er der blevet udarbejdet et nyt menukort, der tager udgangspunkt i gode og friske råvarer, der så vidt muligt er handlet lokalt.
-Vi ligger stille og roligt ud med et begrænset udvalg, og så håber vi at mad i topkvalitet til rimelige priser kan være med til at lokke flere mennesker i restauranten på vores løbsdage. Med aftalen med AJ Mad får vi også den fleksibilitet tilbage i restaurationsdriften, som mange af vores gæster har efterspurgt, siger banechef Lars Hellerup.
-Desuden er vi utroligt glade for at vi har fundet en samarbejdspartner, der primært er interesserede i løbsdagene, sådan at vi kan bevare råderetten over restaurationslokalerne i dagligdagen.
Redigeret pressemeddelelse fra Aalborg Væddeløbsforening
I 1993 vandt Mongolian Knight med Brian Wilson – men det skulle ikke have været muligt. Læs her hvorfor!
Jeg var på den tid tilknyttet Tv2 Sporten og dækkede galop som trav.
Ja, hver eneste uge var der indslag i en sportsudsendelse fra et trav eller galopløb eller om nyheder fra hestesporten.
Fra de store løbsdage inden for galop og trav var der aftalt en fordeling med Tv2 Danmark og DR, og det betød, at vi på Tv2 Sporten transmitterede Dansk Derby fra Klampenborg hvert år.
Vi gjorde meget ud af de transmissioner.
Var til Morgengalop mandag og fulgte lodtrækningen om startpladserne og lavede features til brug i den direkte udsendelse fra Derbydagen.
I 1993 var det blevet meget in at tale om sine biorytmer.
Ved at få lagt sine biorytmer kunne man se om det blev en god eller dårlig dag man ville få.
Kunne man bruge det til at finde vinderen af Dansk Derby?
Det fandt jeg ret interessant og fik fat i en dame, der på den tid var blevet kendt for at lave biorytmer på personer.
Og hun ville også gerne prøve at lave det på derbyfeltet.
Som sagt – så gjort.
Jeg kan ikke huske, hvem der var favorit i løbet, men det var ikke Mongolian Knight med Brian Wilson, og ifølge de biorytmer parret havde, skulle de være blevet i stalden!
Det var – ifølge den biorytme, der blev resultatet for Mongolian Knight og Brian Wilson – så meget en off day for parret – at de i hvert fald ikke kunne have nogen chance for at begå sig i løbet.
Men noget må have været gået galt med de biorytmer, for Mongolian Knight og Brian Wilson vandt sikkert!
På søndag har Brian Wilson muligheden for at vinde sin anden Derbysejr som træner – nu med en anden Knight – Charming Knight med sønnen Oliver Wilson i sadlen.
Danmarkshistoriens største travgevinst gik i weekenden til en gruppe venner fra Skive. Nu fortæller en af personerne bag systemet, Ole Rudbeck, om den vanvittige lørdag og om landets største travgevinst nogensinde.
Tre af de danske spillere jubler fortsat i Fifty i Skive dagen derpå – efter at have vundet danmarkshistoriens største travgevinst på hele – 13,2 millioner. Foto: Thomas Dalgaard
Lørdag var der V75 på Bollnäs i Sverige med en jackpot på 22,1 millioner kroner.
De ti spillekammerater, der udgør spilklubben ”Fifty 2”, satsede hver en hundredelap på et system til 1080 kroner, der samlet blev til 13,2 mio. kroner.
– Jeg var til en fest, men tjekkede det sidste løb på telefonen. Man kan næsten ikke tro det,« udtaler han til Andreas Örtegren fra Aftonbladet i Sverige.
V75 runden bød på en svær start for spillerne, og efter de tre første afdelinger var der kun 1.653 systemer tilbage, og chancen for at tage hele jackpotten var i den grad til stede. Værdien efter de tre første afdelinger var hele 13.026 kroner.
De tre efterfølgende afdelinger var lige til, og efter favoritten Faeza Zet vandt V75-6, var værdien 87.703 kroner. På dette tidspunkt var der blot 245 systemer, der kunne nå alle syv rigtige.
Kæmpeskrald på V75: “Der sker noget stort”
Sidste afdeling blev dramatisk! Storfavoritten Born to Run galopperede i sidste sving og det betød at outsideren ”Missing Tooma” efter et roligt løb med træneren Mats E. Djuse kørte først over stregen. Blot 0,54 procent af spillerne havde Missing Tooma på kuponen, og det betød, at kun to systemer stod tilbage efter syvende og sidste omgang. Og det ene system var altså lavet af spilklubben fra Skive.
“Jeg var til studenterfest med et familiemedlem, men så det sidste løb på min telefon. Jeg så, at en én-procenter vandt, og der indså jeg, at der var noget stort på vej, siger Ole Rudbeck . Ole Rudbeck, der til daglig arbejder i Skive Kommune, er et af medlemmerne af spilklubben “Fifty 2”.
“Jeg havde selv en andel, og vi er en gruppe venner, der spiller regelmæssigt hver lørdag på V75. Jeg har stadig ikke fattet at vi har vundet 13,2 millioner, jeg er lidt chokeret, men det er helt fantastisk. Før sidste løb var det meget nervepirrende, og så er det et kæmpeskrald, der løber med sejren, det er helt utroligt,« siger Ole.
I var ti deltagere i andelsspillet. Kan du fortælle lidt om, hvordan I oplevede lørdagen, og hvad I skal bruge pengene til?
“Vi så ikke alle sammen med, men flere af dem, der deltog, var i spilbutikken “Fifty” i Skive. For mit eget vedkommende var jeg jo til en anden fest, og det blev ikke mindre festligt efter sejren”
”Det er mange penge. Jeg har faktisk ikke haft tid til at tænke over, hvad de skal bruges på endnu, jeg skal lige have lidt tid til at forstå det. Jeg ved ikke, om nogen i Danmark har vundet så stor en gevinst på hestespil. Jeg tror det ikke.”
Danmarkshistoriens største gevinst på hestespil
Vindersystemet blev spillet hos Derby25. Her er Marketingchef Anders Mørup rigtig glad for at gevinsten gik til Danmark.
– Dette er den største gevinst, der nogensinde er udbetalt på hestespil i Danmark. Det er helt fantastisk for spilklubben i Skive og samtidig også for “Fifty” i Skive, som vi har et rigtig godt samarbejde med.
Det andet vindersystem var et Harry Boy til 144 SEK, som blev spillet i Norrland i Sverige. Det danske vindersystem blev solgt i “Fifty” i Skive. Et sted, hvor spilleklubben “Fifty 2” ofte mødes.
Vinderkuponen, der havde kostet 1.080 kr havde alle heste afkrydset i sidste afdeling
Søndagens løbsdag kom i den grad til at stå i træner Susanne Berneklints tegn – hun sadlede vinderne af dagens to hovedløb.
Blot syv heste i træning – men det er en laksestald, som Susanne Berneklint har på Jägersro.
Søndag eftermiddag startede Berneklint tre heste – de to vandt – og det var i dagens to hovedløb.
I Hurricane-löppning tog Steinar (Union Rags) med Martin Rodriguez revanche fra andenpladsen i Svenskt Derby, da den sejrede overlegent som favorit til odds 1.57. Der var 415.000 SEK i førstepræmie.
Steinar var favorit – det var Berneklints anden vinder sandelig ikke.
Der var blot to heste, der var spillet mindre end Scarlett med Martin Rodriguez i Svenskt Oaks med en førstepræmie på 581.000 SEK.
Scarlett (Appel au Maitre) kom i angreb ind mod opløbssvinget, hvor Crack the Sky havde gjort sit. Askungen med Per-Anders Gråberg svarede Scarlett, og nu kom storfavoritten Una Matina med Jesper Johansen frem.
Ind i opløbet havde Scarlett et overtag på Askungen, og trak fra – Una Matina forsøgte at fange Scarlett, men kunne ikke.
Scarlett – spillet til 39 gange pengene – sejrede med ¾ længde til Una Matina, mens Askungen blev nummer tre.
Susanne Berneklints tredje starthest – Beck – hentede 12.500 SEK på en femteplads, så i alt hentede Jägersro-træneren 1.008.500 SEK i præmier denne søndag!
For Martin Rodriguez var det også en fin dag – han vandt ikke blot på de to Berneklint-heste, men også på Lennart Reuterskiöld Jrs Crystal Keyes i Malmö Sommerhandicap med en førstepræmie på 75.000 SEK.
Jessica Long-trænede Good Eye med Ray Dawson sluttede på en fjerdeplads i det velbetalte handicap, Stewards Cup over 1200 meter på Goodwood.
Efter at have løbet uplaceret i et Gruppe 3-løb i Deauville tidligere på måneden, var der ikke stor tiltro til svenske Good Eye (Eishin Dunkirk) med Ray Dawson i Stewards Cup på Goodwood med en førstepræmie på 128.850 Pund.
Good Eye var løbets mindst spillede hest og stod til 150-1, så det var en stor overraskelse for alle, at den 7-årige vallak formåede at besætte en fjerdeplads, kun slået med 2 længder fra vinderen Commanche Falls med Connor Beasley.
Der var 15.100 Pund – det er cirka 135.000 kroner i fjerdepræmie.
Det var årets andet store internationale resultat for Good Eye, der i maj måned vandt Silberne Peitsche I Baden Baden.