Der var kamp til stregen i lørdagens hovedløb, Mowerinaløb, hvor Titannia med Andreas Tapia Dalpark klarede at afvise Eternity Tree med Per-Anders Gråberg.
Det tætte opløb i Mowerinaløb, hvor Titannia vinder foran Eternity Tree,
Det er noget af en følhoppe Dean P. Olsen har i Transsylvania (Le Havre).
Nu er hoppens to første afkom begge klassiske vindere!
Efter Tassmania (Sir Percy) i 2020 vandt Mowerinaløb ( og senere Dansk 1000 Guineas) kunne lillesøster Titannia (Appel au Maitre) denne lørdag eftermiddag også vinde Mowerinaløb.
Om det er sket tidligere at en hoppe har haft to afkomsvindere i Mowerinaløb – måske?
Men i hvert fald ikke i de løb, der har været afviklet siden1990.
Det er ret imponerende!
Desuden var det første gang championhingsten Appel au Maitre fik en Mowerinaløb-vinder.
Foto Burt Seeger
Titannia trænes af Lars Kelp, og havde det stået til ham, så var hoppen slet ikke kommet til start i dag!
Nej, jeg synes ikke hun er helt klar – vel kun omkring 50%, så jeg sagde til ejeren, at jeg syntes vi skulle vente med at starte hende, sagde Lars Kelp efter sejren.
-Jeg er overbevist om, at det her bliver en rigtig god hest, og jeg mener også, at hun vil være bedre over længere distancer og kan være et emne til såvel Derby som til Oaks, siger Lars Kelp.
I eftermiddag er der gensyn med 9-årige Suspicious Mind, der starter i Forårs Cup på Klampenborg.
Suspicious Mind med Per-Anders Gråberg. Foto Burt Seeger
Suspicious Mind (Appel au Maitre), der er opdrættet af Stutteri Hjortebo, ejet af 360 North Horse Racing og trænet af Nina Lindberg Lensvik har rundet de fire millioner i indtjening og har et generalieblad, som de fleste andre heste ville misunde den, hvis de vel at mærke havde den slags evner.
Suspicious Mind har startet ikke færre end 43 gange – han har vundet 20 sejre og ikke mindst på Klampenborg har han gjort det godt og stabilt.
Her har Suspicious Mind alene startet 13 gange – vundet 8 sejre, 1 anden-, 1 tredje-, 2 fjerde- og 1 femteplads – altså altid i præmierækken.
Og blandt de otte sejre er Vinterfavoritternes Ærespræmie, Dansk Derby, Dansk St Leger, Dansk Breeders Cup og ikke mindst to sejre i vores største internationale løb, Scandinavian Open Championship.
Flere af de store præstationer som Suspicious Mind har lavet har været med Per-Anders Gråberg i sadlen, og han sidder der også i eftermiddag, hvor parret starter i 3. løb.
Eftermiddagens hovedløb er sæsonens første klassiske opgør, Mowerinaløb – det danske 1000 Guineas – for 3-årige hopper. Distancen 1600 meter og her kommer 14 heste til start.
På handicap hedder vinderen enten 2 Safari Blues (The Gurkha) trænet af Niels Petersen og med Carlos Lopez i sadlen eller 5 Giant Fortune (Giant Sandman) trænet af Bettina Andersen og med Oliver Wilson up.
De står begge efter 76.
Mens Safari Blues hentede sit handicap ved to sejre i fjor – senest i Futurity Stakes på derbydagen i Klampenborg den 8. august, så har Giant Fortune hentet sit tal ved at besætte en andenplads bag Red Hunting Hawk den 16. april.
Lige efter – med 75 i handicap – følger 9 Eternity Tree (Juniper Tree) trænet af Nina Lindberg Lensvik og med Per-Anders Gråberg i sadlen – den vandt i fjor Dansk Kriterium, men gik vel ikke helt op til den præstation i de næste start. Den får som Safari Blues og fire andre sin sæsondebut i Mowerinaløb.
På afstamning har 7 Titannia (Appel au Maitre), der trænes af Lars Kelp og rides af Andreas Tapia Dalbark noget at leve op til.
Hun har i Transsylvania samme moder som Tassmania (Sir Percy), der i fjor vandt såvel Mowerinaløb som Dansk 2000 Guineas!
Løbene på Klampenborg starter klokken 12.45 og der er i alt 8 løb på programmet.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
Stor interesse for at bruge den tyskfødte avlshingst Girolamo
Girolamo
Både tysk trav- og galopsport bløder på den økonomiske side, og tysk travsport er gået helt bag om dansen på den internationale scene.
Til gengæld begår tyske trænere og opdrættere sig forrygende internationalt i galopsporten – på et helt anden niveau end i den skandinaviske galopsport
Det er mindre end syv måneder siden at en tysk-trænet og -opdrættet hest vandt selveste Prix de l’Arc de Triomphe.
Det var i øvrigt anden gang de tyske farver strøg til tops i et af verdens mest prestigefyldte væddeløb, hvor kun en skandinavisk trænede hest igennem tiderne har været i præmierækken.
Terje Dahl-trænede Noble Dancer som nummer fire.
”Vi er også glade for vores tyskfødte avlshingst Girolamo, og vi er fremfor alt kolossal taknemlig den interesse for vores hingst fra mange kunder, fortæller hingsteholderen Søren Nissen,
”Jeg har altid været imponereret af de tyske opdrættere og deres blod, og jeg slog til da vi fik chancen for at få Gruppe 1 løb-vinderen Girolamo hertil, og jeg har ikke fortrudt et sekund, siger Søren Nissen.
”Girolamo har bedækket 17 hopper i år. Jeg er helt overvældet som lille mand i sporten. Tænk at få tilmelding fra ejere af fire hopper fra Sverige til mit lille sted, fortæller en velfornøjet Søren Nissen.
En af de fire hopper fra Sverige er en god bekendt af dansk galopsport.
”Lea er kommet hertil. Jeg husker hende som en årgangshest i Danmark, mindes Søren Nissen.
I Bent Olsens træning var Lea tredje i Dansk Derby i 2018 til Master Bloom og King David.
Pries von Europa-vinderen Girolamo er ingen dyr hingst at benytte.
”Han koster blot 2.000 + 5.000 kroner, oplyser Søren Nissen.
Da der onsdag blev anmeldt til løbsdagen lørdag den 14. maj på Fyens Væddeløbsbane indkom der ikke færre end 67 anmeldelser til de fire udskrevne løb!
-Jeg er overvældet, men også meget glad og stolt over den opbakning, der er til vores løbsdag, siger den nybagte formand for Fyns Galopklub, Tom Christensen.
-Tænke sig 67 heste til fire løb – det er jo et helt andet billede end det vi eller har set i år, og det er da utroligt positivt for hele galopsporten, siger Tom Christensen.
Alene i et løbene er der anmeldt 24 heste, og det kan derfor blive aktuelt at dele det.
Hovedløbet, Karl K. Pedersens Mindeløb har fået 16 anmeldelser, men kun 12 kan komme til start – det er det maximale antal i startboksene på Fyn.
Se anmeldelserne til den fynske løbsdag – klik her
På et bestyrelsesmøde tirsdag aften er Tom Christensen blevet konstitueret som formand for Fyens Galopkub,
Tom Christensen er mangeårigt bestyrelsesmedlem af Fyens Galopklub og var også formand for klubben for omkring 30 år siden.
Nu er han tilbage i formandsstolen efter Anders Lylover pludselig valgte at trække sig fra bestyrelsen et par uger efter han var valgt på den ordinære generalforsamling.
Også Heidi Schmidt valgte at forlade bestyrelsen og i stedet er suppleanterne Inge Petersen og Charlotte Bratch indtrådt.
Fynske Hongkong Yob anlagde tempoet i tirsdagens hovedløb på Jydsk Væddeløbsbane, men blev kort før mål fanget af lokale Arthur.
Det tætte opløb i Grand Cip, hvor Arthur fanger Hongkong Yob.
Det var meget tæt på at dagens fire løb på Jydsk Væddeløbsbane alle var blevet vundet af heste trænet af kvindelige trænere, men så blev billedet vendt i dagens hovedløb, Grand Cup – 4. løb.
Her kunne Torben Christensen-trænede Arthur med Nicolaj Stott kort før mål fange frontrunneren Hongkong Yob med Rafael de Oliveira, der havde været førende fra start – den trænes af Bolette Rosenlund.
En overgang så det ud til at Arthur (Center Divider) var sat i det hårde udgangstempo – sammen med løbets favorit Sir Antonelli, idet de lå længder efter førergruppen.
Efter Arthurs sejr i Grand Cup. Foto Ole Hindby
Men i opløbssvinget kom der samling på feltet og ind på lige bane var flere heste i angreb.
Hongkong Yob kunne fortsat holde tempoet op, men ude i banen angreb Arthur bedst af alle og havde vel et lille overtag 50 meter før mål.
Sir Antonelli sluttede også godt af og blev nummer tre.
Sir Antonelli trænes af Lea Olsen, der indledte løbsdagen med to sejre.
Først med den langt galoperende New York Strip (Appel au Maitre) med Oliver Wilson, der sikkert afviste angreb fra Riget Torkdahl med Nicolaj Stott i opløbet og i 2. løb med Ventuari (Hat Trick) med Oliver Wilson, der sejrede let.
Ventuari vandt fire sejre i fjor – nu vandt han sin sæsondebut 2022. Foto Ole Hindby,.
8-årige Ventuari blev i fjor kendt som anpartshesten, Aarhushesten og havde som sådan en flot sæson med 4 sejre i 13 starter og en indtjening på 118.100 kroner.
Efter sæsonens afslutning blev hesten udloddet og vundet af Karina V. Friborg og Jens Benzen.
Flottere debut end en sejr kunne de ikke få som galophesteejere!
Der var lagt op til et hattrick til Lea Olsen, som i 3. løb sendte Støjberg med Oliver Wilson til start som storfavorit.
Men Støjberg kunne ikke matche en velgående The Patriot (Primatico) med Maria Jørgensen og trænet af Tina Mortensen.
The Patriot lå fra start på en andenplads bag staldkammeraten Cliffhanger med Nicolaj Stott, der var debutant.
The Patriot var løbets mindst spillede hest, men vandt efter behag for Maria Jørgensen. Foto Ole HIndby
Cliffhanger holdt sig i spids til midt i opløbet, hvor The Patriot, der var løbets mindst spillede hest, let gik forbi og sejrede meget sikkert foran Støjberg, der sluttede godt af – og Cliffhanger, der efter sin fine debut må være en topchance næste gang den starter.
The Patriot gav 29.92 som vinder og var stærkt medvirkende til at gevinsten i V4-spillet gav 2.525 kroner
De 3-årige hoppers første klassiske opgør i denne sæson, Mowerinaløb rides på lørdag på Klampenborg og har 14 heste til start.
Safari Blues. Foto Burt Seeger
Højst handicappede med 76 er Niels Petersens, Safari Blues, der i fjor vandt Futurity Stakes på Derbydagen og ikke har startet siden, samt Bettina Andersens Giant Fortune, der har opnået sit handicap i sæsondebuten, hvor den besatte en andenplads bag importen, Red Hunting Hawk.
Udover Mowerinaløb er der flere andre interessante opgør – det kan du se ved at downloade de uofficielle programsider på dette link – klik her
Hvem skal være ny formand for Fyns Galopklub efter Anders Lylover valgte at trække sig fra bestyrelsen – det afklares i denne uge.
-Vi har bestyrelsesmøde i denne uge, og så bliver formandssituationen afklaret, fortæller Tom Christensen fra Fyns Galopklub.
Man skal ikke blot besætte formandsposten, men også næstformandsposten efter Heidi Schmidt også valgte at trække sig – få dage efter den ordinære generalforsamling,
Men mens der tilsyneladende er uro omkring posterne i bestyrelsen, bliver der alligevel arbejdet med at skaffe bedre forhold for sportens aktive og hesteejere
Fyns Galopklub har udsendt denne pressemeddelelse:
Forbedrede forhold for startheste på Fyn
Fyns Galopklub ta’r – med Dansk Hestevæddeløb (dog ikke vedr. Transporttilskuddet) initiativer i brug i den kommende sæson for at forbedre – ikke mindst de økonomiske – forhold for de ejere/trænere, der vælger at starte deres heste på Fyens Væddeløbsbane i 2022. Galopklubbens nye bestyrelse, har besluttet at booste forholdene for startheste på Fyn i 2022 med følgende tiltag:
Transporttilskud til uplacerede (ikke i præmierækken) heste fra:
JVB 300,-
Aalborg 450,-
Sjælland 750,-
Øvrige Efter aftale
Startbokspersonale:
Det er trænerens pligt at sørge for personale, der kan tilsikre at hans/hendes heste går i startboks. Galopklubben stiller – alle løbsdage – min. to kvalificerede personer til rådighed.
Forplejning af trænere/personale:
På samtlige løbsdage sørger FGK for gratis sandwich og sodavand til trænere/personale med heste til start på dagen.
Best Turned Out horse:
Der er dækken – i samtlige løb – til Best Turned Out Horse
Der vil være blomster til både Vinder og 2. hest
500,- kr’s ordning:
For heste i træning hos træner med fynsk licens, ejet af et medlem af Fyns Galopklub, krediteres den pågældende ejer – med kr. 500,-, såfremt hesten ikke er blandt de tre første
Baneforvalter Bjarne Kristiansen meddeler at Græsbanen er i fin stand – for årstiden. Endvidere planlægges gødning af hele banen inden for kort tid – så den vil fremstå i optimal skik til første løbsdag d. 14. maj.
Der indkøbes af FVB ny traktor.
…der primært skal arbejde på græssiden med græsslåning, gødning samt træk af startboks og harvning af sandbanen. Den er monteret med ”Græsdæk” og vejer ca. det halve af alm. traktor.
I et forhåndsinterview til Sceptre Stakes udtalte Bent Olsen, at han var ret sikker på at Nascetta skulle vinde!
Nascetta med Marcos Robaldo. Foto Burt Seeger
Der kan af og til falde nogle guldkorn af i de interviews der bliver lavet af Fast Track – og et sådant var interviewet med Bent Olsen denne lørdag, hvor han gav udtryk for, at han troede meget på, at Nascetta med Marcos Robaldo ville vinde Al Shemali Sceptre Stakes!
Havde man nu bare hørt efter!
Nascetta sad i spids fra start, og selv om hun gik helt ud til rækværket i opløbet, så kunne hun let holde sig foran til mål – der var mere kamp om andenpladsen, hvor tre heste var side om side. Her måtte målfotoet afgøre af Go On Carlras med Nicolaj Stott var nummer to foran Chatarina med Jacob Johansen og Ascot Brass med Carlos Lopez.
Nascetta vandt sikkert, mens der var hård kamp om placeringerne
I totalisatoren i vinderodds på Nascetta – og et pladsodds på 3,89.
Der var 100.000 kroner i førstepræmie til ejeren Lone Kaj-Nielsen og Nascetta har nu tjent 330.693 kroner.
Bent Olsen har i øvrigt sin stald i fin form, for han havde yderligere to vindere – Paco med Carlos Lopez og Send me an Angel med Marcos Robaldo.
Både Lopez og Robaldo vandt hver to løb – Robaldos er nævnt – Lopez vandt også med Habla, der trænes af Niels Petersen.
Også i dagens hovedløb, Danish Jockey Club Cup var der kamp til stregen.
Den tætte opløbskamp i Danish Jockey Club Cup.
Flere heste aspirerede til sejren, men 150 meter fra mål dukkede Jessica Long-trænede Moomba med Shane Karlsson op og den klarede at henvise favoritten Matchmaker med Per-Anders Gråberg og Grey Flash med Marcos Robaldo til pladserne.
Moomba fik her karrierens klart største sejr i og med at Jockey Club Cup er et Listed løb med 110.000 kroner i førstepræmie.
5-årige Moomba, er opdrættet af ejeren, Benny Anderssons Chess Racing i Irland og indledte sin løbskarriere i England uden den store succes.
Moomba med Shane Karlsson. Foto Burt Seeger
Det gik bedre i fjor, hvor den nu var kommet til Jessica Long og Moomba vandt bl.a. Frantz Nutz memorial på Klampenborg.
Dagen bød på en interessant Klampenborg-debut af Flemming Velins 3-årige Unconquerable, der havde et handicap på 93 for resultater opnået i Irland som 2-åring.
Det skulle være rigeligt til at kunne vinde programmets 2. løb, der var et aldersvægtløb for 3-åringer.
Og det var det!
Unconquerable med Per-Anders Gråberg sejrede efter behag 7 længder foran Red Hunting Hawk med Carlos Lopez.
Men nu betyder Unconquerable også ”uovervindelig”!!
Det lykkedes ikke at vælte Dansk Galops mangeårige formand, Nick Elsass på den ordinære generalforsamling lørdag på Klampenborg Galopbane.
Der var kampvalg til to af bestyrelsesposterne – nemlig i hesteejersektion samt i Jockey Club-sektionen – og ikke mindst det sidste valg var af stor interesse, for her var Dansk Galops mangeårige formand, Nick Elsass opstillet til genvalg, men udfordret af Tom Glæsner Larsen.
Ret utraditionelt kunne man i lørdagens baneprogram til Klampenborg læse, at banens direktør Carsten Baagø Schou ønskede forandring i Dansk Galops bestyrelse og bl.a. skrev:
Der er behov for transparens og nytænkning og derfor Klampenborg Galopbane støtter op om de nye kandidater til bestyrelsen.
Men det blev altså ikke i denne omgang det lykkedes at vælte Nick Elsass fra Dansk Galops bestyrelse – om han fortsætter som formand vil blive afgjort på et konstituerende møde inden længe.
I Hesteejersektionen blev Peter Haugaard genvalgt – han var udfordret af Pia Larsen Jensen og Sandie B. Kjær.
Uden modkandidat blev Henrik Storck genvalgt i Opdrættersektionen.