06 jun2021
Skrevet af Karsten Bønsdorf. I kategorien Nyheder
Danske The JC Organisation ApS har i eftermiddag muligheden for at vinde det traditionsrige Voterlöpning på Jägersro for andet år i træk.
I fjor hed den danskejede vinderhest Bullof Wall Street.
I år kan den hedde Wolfof Vancouver.
Begge heste er ejet af The Jc Organisation ApS, men mens Bullof Wall Street var trænet af Niels Petersen, er det Lennart Reuterskiöld Jr, der har ansvaret for Wolfof Vancouver.
Wolfof Vancouver, der rides af Jacob Johansen, har i år startet en enkelt gang, hvor han var nummer tre , slået med en længde bag Pusjkin med Elione Chaves og Palm Springs med Per-Anders Gråberg.
De er også med i eftermiddag, og der er således lagt op til en forrygende revanche mellem denne trio.
Palm Springs er i øvrigt også danskejet af 360 North Horse Racing, og trænes af Nina Lindberg Lensvik.
En heldansk ekvipage – ja, hesten er godt nok født i Irland – ejer, træner og jockey er danske – finder vi i Stroxx Carlras med Nicolaj Stott og træner af Rikke Rohbach Bonde.
Stroxx Carlras har startet to gange i år, og aflagde sin maiden i seneste start på Jägersro, hvor han vandt med 1.5 længde.
Han er til start med et handicap på 78 – det er seks mindre end Wolfof Vancouver og Pusjkin, der topper feltet med 84.
Førstepræmien på Voterlöpning, der rides over 1750 meter, er på 498.000 SEK.
Andre 3-åringer mødes i Svenskt Derby Trial over 2400 meter, og her er feltets eneste danske islæt, Martin Hjorth Jensen -opdrættede Suspicious Boy (Appel au Maitre), der ejes af 360 North Horse Racing og trænes af Nina Lindberg Lensvik.
Suspicious Boy, der vandt sin sæsondebut den 25. april, står efter 75, hvor feltets top står efter et handicap på 86.
Det er No Short Cuts, der trænes af Wido Neuroth og rides af Andreas Tapia Dalbark.
Der er V64spil med start i 3. løb klokken 12.42
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her