Om arbejdet i Trav og Galopsportens Task Force
Efter den seneste politiske aftale om yderligere genåbning af det danske samfund .- en aftale, der ikke omfattede den store ændring i adgangen for publikum til hestevæddeløb, har der været debat om det arbejde, der er gjort fra sportens side. Her fortæller Nick Elsass fra Trav og Galopsportens Task Force om den indsats man har lavet siden Corona-udbruddet i fjor.
Vi har siden 1. april sidste år været til ugentlige møder med Kulturministeriet sammen med andre idræts organisationer og givet vor mening til kende.
Det lykkedes, som den eneste sport bortset for topfodbolden, at få en såkaldt superliga ordning, hvor vi kom med på slipvinden for professionel fodbold.
Dette betød, at vi i første omgang fra april 2020 kunne afvikle professionel trav & galopsport – dog i en kort periode helt uden tilskuere.
Vi kan stadig lykkeligvis efter en kraftig politisk lobby afvikle væddeløb, og nu med restauranterne åbne iht deres bekendtgørelser – dvs. restaurantens M2 divideret med 2 M2 i alt ca 60 personer siddende med fast plads i restauranten. Samtidig kan vi have 75 personer UDENDØRS!
Dette antal påvirker ikke vor tilladelse til, at der er et antal aktive, officials etc til at afvikle væddeløb.
At Bakken, Tivoli, Zoo etc. må have flere hundrede gæster, er en ren Folketingspolitisk beslutning , som går mere på folkesundhed, mentalhygiejne etc.
Den netop vedtagne aftale med regeringen er ren politik, som også går ud over Danmarks Idræts Forbund med flere tusinde medlemmer, og en meget stærk politisk lobby.
Trav & Galoppens task-force har arbejdet i døgndrift for at sikre vor sport, og sørge for at vi senest den 21. maj kan skrue op for tilskuerantallet på vores væddeløbsbaner.
De bedste hilsener
Nick elsass
Medlem. T & G Corona Task-Force.