Stor V4-gevinst til Danmark
En Derby25-spiller sikrede sig en god start på ugen, da han mandag ramte plet i V4-spillet på den svenske travbane i Mantorp og vandt 106.634 kroner.
For en Derby25-spiller udviklede mandag d. 27. januar
sig til at blive en ganske særlig dag, da han fandt frem til alle fire
vinderheste i V4-spillet på Mantorp.
Med en V4-kupon til 600 kr. sikrede den dygtige travspiller sig dermed en
gevinst på intet mindre end 106.634 kroner.
Gevinsten for fire rigtige var på 53.317 kroner, men den 47-årige
Derby25-spiller havde gjort klog i at spille sin bon to gange.
Dermed kunne han altså fordoble sin gevinst.
Den store gevinst kom blandt andet i hus takket være en stor overraskelse i
fjerde afdeling, hvor 1-procenteren She Is Frida snød favoritterne og sejrede.
Vinderkuponen var spillet online på derby25.dk
I mandagens V64 på Färjestad var der ingen spillere, der ramte seks rigtige.
En DanToto-spiller havde en enkelt række med 5 rigtige og med følgegevinster for 4 rigtige blev hans gevinst på 40.552 kroner for et indskud på 36 kroner.